Milliardregning vokser i langstrakt sag om coronastøtte: »Man har holdt 100.000 virksomheder som gidsel«

Selvom en langstrakt saga om kompensation til virksomheder er ved at nå sin afslutning, fortsætter regningen med at vokse. Det samme gør antallet af virksomheder, der er blevet politianmeldt under mistanke om muligt snyd. I en årrække har Erhvervsstyrelsen stået for at kontrollere udbetalingen af hjælpepakker under coronakrisen til over 100.000 virksomheder. 98 procent af sagerne er nu færdigbehandlet. Under pandemien blev der i alt udbetalt 56 milliarder kroner i støtte. 5,6 milliarder kroner – altså ti procent af det samlede beløb – skal nu betales tilbage. Samtidig er der indgivet 676 politianmeldelser i forbindelse med kontrollen. Det viser nye tal fra Erhvervsstyrelsen, som Berlingske har fået indsigt i. Sammenlignet med tal fra begyndelsen af september er især beløbet, danske virksomheder nu må betale tilbage til statskassen, vokset markant. Her er der tale om en stigning på omkring 400 millioner kroner. At det har taget år, før de tusindvis af berørte virksomheder snart alle har kunnet få klarhed, møder dog kritik fra Jakob Brandt, der er administrerende direktør i erhvervsorganisationen SMVdanmark. »Man har holdt 100.000 virksomheder som gidsel, mens Erhvervsstyrelsen har prøvet at finde ud af, hvem der har har gjort det ordentligt, og hvem der bevidst har prøvet at snyde,« siger han. Jakob Brandt tilføjer desuden, at han hører fra rigtig mange af organisationens medlemmer, at de efter det lange forløb er kommet frem til, at de slet ikke ville have søgt kompensationsordningerne, hvis de havde vidst, hvad det havde kostet dem af tid og kræfter. »Utroligt lidt svindel« Jakob Brandt har tidligere foreslået, at Erhvervsstyrelsen burde arbejde med en såkaldt bagatelgrænse, hvor kun virksomheder, der »åbenlyst har snydt for millionbeløb« skal granskes. Den model har Erhvervsstyrelsen dog afvist som en mulighed, da der fra styrelsens side peges på, at det ville »være i strid med EUs statsstøtteregler, hvis en virksomhed modtager mere kompensation, end den er berettiget til«. Jakob Brandt holder dog fast i forslaget og mener, at det har været urimeligt over for virksomhederne, at Erhvervsstyrelsen har været underlagt regler, der har betydet, at hver en sten har skullet vendes i alle sager. »Hvis man skal lære noget af det her, er det, at vi bør have en bagatelgrænse, så styrelsen får mulighed for sige, at man lader småting fare, og så bruger ressourcerne til at kigge på de sager, hvor det lugter af bevidst svindel,« siger han. Det til trods skal der samlet set tilbagebetales 5,6 milliarder – 10 procent af det, der er udbetalt. Det giver vel mening at undersøge? »Rigtig mange virksomheder har godt vidst, at de skulle betale penge tilbage. Man fik støtten udbetalt på et tidspunkt, hvor man ikke vidste, hvordan det ville ende.« Eksempelvis er Københavns Lufthavn den virksomhed, der skal betale mest tilbage. Årsagen er, at Lufthavnen valgte at sende 1.500 medarbejdere hjem med løn, hvilket betyder, at virksomheden, ifølge DR, skal betale over 41 millioner tilbage til staten. »Der er intet, der overrasker os. Det er helt som forventet. Allerede tilbage i begyndelsen af 2022 har vi indberettet det beløb, der er udbetalt for meget i lønkompensation med henblik på tilbagebetaling,« lød det fra kommunikationschef i Københavns Lufthavne Lise Agerley Kürstein til mediet. Dermed er der ikke en direkte sammenhæng mellem de milliarder, der skal tilbagebetales, og de knap 700 politianmeldelser, som Erhvervsstyrelsen har indgivet. Jakob Brandt mener, at antallet af politianmeldelser derfor må ses som et fåtal, når man har i mente at 100.000 virksomheder har modtaget kompensation. »Vi taler promiller,« siger han og uddyber: »I en situation, hvor statskassen stod åben for udbetalinger, synes jeg faktisk, at det er utrolig lidt svindel, der har været med de her ordninger.« Hårde straffe Samtidig peger Jakob Brandt på, at årsagen til den for virksomhederne lange ventetid skal findes i komplicerede støtteordninger. »Politikerne har heller ikke gjort det nemt for Erhvervsstyrelsen,« siger han. Spørger man Helle Bonnesen, der er erhvervsordfører for Det Konservative Folkeparti, kalder hun det »ulykkeligt« for alle dem, der har opført sig ordentligt, at et kæmpe antal virksomheder påvirkes af kontrollen fra Erhvervsstyrelsen. »Man skal ikke forulempe dem mere end højst nødvendigt. Derfor havde jeg gerne set, at man havde undgået at skulle tilbage og kigge på det,« siger hun med henvisning til, at Erhvervsstyrelsen har genåbnet omkring 7.500 sager om coronastøtte. Berlingske beskrev i september, hvordan dette var til stor frustration for de berørte virksomheder, der var uforstående over for styrelsens beslutning. Man kunne vel heller ikke lade være med at undersøge alle sagerne, men kun nogle af dem. Så hvad skulle man have gjort i stedet? »Nej, det kunne man ikke. Men hvis man havde fundet en metode fra begyndelsen af, så man havde undgået at ende her, havde det nok været det bedste«. De 676 politianmeldelser kalder Helle Bonnesen »et højt tal«, og der er da også meget på spil for de virksomheder, som nu er under anklage for at svindle med coronakompensation. For de står potentielt til hårde straffe, hvis der bliver rejst tiltale, og de findes skyldige, da domme i sager om svindel med coronahjælpepakker er betydelig hårdere end i andre bedragerisager. Det skyldes, at Folketinget i foråret 2021 vedtog, at en straf kan være op til fire gange så høj som i lignende sager om bedrageri. Helle Bonnesen fortæller, at Det Konservative Folkeparti bakker op om firdobbelt straf, fordi der er tale om penge fra fælleskassen. Og selvom han betragter de politianmeldte virksomheder som et fåtal, bakker også Jakob Brandt op. »Alle, der har forsøgt at slå plat på, at landet var i krise, skal straffes, og det skal straffes hårdt.« Svindel for millioner Og de hårde straffe bliver en realitet, vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft, ekspert i økonomisk kriminalitet hos Revisorjura. »Man kan godt forvente, at der bliver tale om fængselsstraffe, tilbagebetaling af de penge, man har snydt for. Plus en bøde oveni. Så det kan være ret alvorligt,« har han tidligere fortalt til Berlingske. Allerede nu har der været flere opsigtsvækkende sager. Peter Bindner, der ofte omtales »eventkongen«, er tiltalt for svig med offentlige midler af særlig grov karakter ved at have opgivet misvisende oplysninger i ansøgninger om coronastøtte på 12 millioner kroner til otte koncerter på en kørende bus. Han risikerer ifølge TV 2 flere års fængsel og en bøde på 100 millioner kroner. Da mediet beskrev anklageskriftet i juli, var det ikke muligt at få en kommentar fra Peter Bindner. En anden sag vedrører den kendte tidligere ejendomsmægler Peter Norvig, der i november 2023 blev straffet med fængsel i to år og seks måneder for fem tilfælde af svindel med lønkompensation under pandemien. Under retssagen fortalte Norvig, at han handlede i god tro og havde fået rådgivning fra Erhvervsstyrelsen. Det fandt retten dog ikke godtgjort. Derudover blev den 41-årige revisor Morten Stefan Nyenstad i 2021 idømt fire års fængsel samt en bøde på knap 4,5 millioner kroner i en omfattende sag med forbindelser til rockermiljøet. Nyenstad erkendte, at han stod for at udarbejde ansøgninger på vegne af to selskaber om lønkompensation til 26 ansatte for sammenlagt 1,5 millioner kroner. Han blev under retssagen spurgt af anklageren, hvorfor en vellønnet revisor begav sig ud i den slags svindel: »Det eneste, jeg vil sige, er, at jeg ikke havde noget valg,« lød svaret. https://www.berlingske.dk/virksomheder/milliardregning-vokser-i-langstrakt-sag-om-coronastoette-man-har